Post by Goggles on Jul 9, 2016 18:18:40 GMT
Praedo Øerne opererer med et solidt økonomisk system, som har været sat og benyttet i århundreder. Praedo Øerne er, trods dets rigdomme og variationer, fattige på mineralske ædelsten og ædelmetaller. Sølv er derfor det eneste ædelmetal der benyttes som valuta, da det forekommer i store mængder i nogle få af øernes undergrunde. Sølv er dog ikke den mest værdifulde valuta. Udover sølv benyttes også Jade, Perler, og Koral, som valuta. De forskelliges værdi lyder således:
1 Jadesten = 100 Sølvmønter
1 Perle = 200 Sølvmønter
1 Koralsten = 500 Sølvmønter
Til trods for deres umiddelbare værdi, ses ædelsten sjældent brugt af landsbybeboere eller personer der ellers skulle leve i underklassen. Der arbejdes ikke i halve sølvmønter eller forskellige variationer af mønten eller dets værdi. Hvilket vil sige, at det billigste nogen vare kan koste, er en enkelt sølvmønt. Sådanne varer kunne f.eks være almene dagligvarer og fødevarer i lave mængder, såsom; en flaske mælk, et simpelt brød, eller lignende. Ønsker man madvarer eller drikkevarer af en højere kvalitet, vil prisen selvfølgelig også stige markant. Og de dyreste dagligvarer og fødevarer af den ene eller anden slags, er f.eks sukker, tobak, olie, osv. Godt håndværk eller smedet våben, er i særdeleshed i den dyre ende. Ingen almindelig bonde vil have råd til et sværd, men mindre det er et arvestykke. Og selv nogle riddere sælger smykkerne af afdøde mødre for at kunne købe sig våben og udstyr af høj kvalitet. En sabel vil f.eks nå op på omkring de 500 sølvmønter, imens et sværd af solidt og godt håndværk, godt kan nå op på en pris af 1000 eller mere. En typisk 16 punds kanon til et slagskip eller pirat skib, vil f.eks kunne nå op på en pris af 50.000. Hvis det var billigt at smede en kanon, ville alle eje en. Tjenesterne af en glædespige eller prostitueret kan variere i forhold til kvaliteten, men vil ellers i almindelighed ligge på omkring de 5 sølvmønter, og op.