kidnapning fra Limesia (til Celeste)

[Daud]

Daud eller mere præcis hængt mand Corvo havde fået et meget godt betalt job godt nok meget risikabel men det normalt hørte med sådan et job og hvad for et job at kidnappe Celeste Avelia af Limesia for en eller anden Cult til en eller anden ritual til en ny Jesus eller pave han var faktisk ret ligeglad med hvad de skulle bruge hende til han var kun interesseret i at blive betalt og udføre et job så han havde brugt de sidste par dage planlægge hvordan han skulle gøre det og nu var han i hendes soveværelse iført Limesia familie mandlige tjener uniform i gang med at starte ilden i pejs så rummet var varmt op når Celeste ville gå i seng men det var ikke kun træ som var i pejsen der var også nogle urter som ville gøre hende mere søvnige så det ville blive nemmere at tage hende og han gik ud af hendes rum igennem tjeners dør før de mødtes den eneste reelle problem de havde mødt hinanden på forhånd

[Celeste Avelia af Limesia]

Vi er netop blevet færdige med en overdådig aftenbuffet, så hele familien sidder samlet om det store træbord. Min familie snakker højlydt med hinanden, men jeg sidder blot og lytter med. Jeg holder mig for munden, for at skjule et gab. Trætheden er ved at finde sig til rette i min krop, og jeg bliver enig med mig selv om, at det må være senge tid. Roligt rejser jeg mig, "Jeg vil gå i seng, må i have en god aften". 
Jeg skynder mig ned gennem de lange gange, som fører til mit værelse. Der går ikke lang tid, så ligger jeg i sengen med min natkjole på. Ilden i pejsen er godt i gang, så rummet er dejligt varmt. Jeg lægger mig godt til rette. I takt med hver vejrtrækning kan jeg mærke trætheden tage over, for til sidst at sørge for, at mine øjne lukkes i. Min vejrtrækning er tung; jeg sover dybt. 

[Daud]

Imens han ventede på Celeste skulle komme ind og falde i søvn skiftet han til en rød jakke en sæk over hovedet og et reb om hans hals så han lignede en som var blevet hængt og da hun endelig kom ind i hendes rum og skiftede til en natkjole og han kunne ikke lade være med at smile han havde ret i hun var smuk og da hun lagde sig ned i sengen ventede han en time for at være helt sikker på hun sov og han gik så stille og hurtigt han nu kunne over til hende i sengen og puttede en sæk så hun ikke ville kunne se hvem tog hende og gøre det sværere for andre at høre hende og bindet hendes hænder og fødder sammen så hvis han tabte hende eller måtte lægge hende ned kunne hun ikke lige løbe væk fra ham og så løftede hende over skulderen og åbnede et vindue så de to kunne komme så hurtigt væk herfra som muligt

[Celeste Avelia af Limesia]

Jeg sover dybt, fuldt begravet i den ene drøm efter den anden. Om eventyr i fremmede lande og prinsen på den hvide hest. Så jeg opdager absolut intet, da Daud binder mine hænder og fødder, og smider mig i en sæk. 
Flere timer efter vågner jeg langsomt. Min krop gør ondt efter de mange timer i sækken, mast sammen i en ubehagelig stilling, og jeg prøver irriteret at strække mig. Fuldstændig panisk åbner jeg øjnene, da det går op for mig at jeg ikke længere befinder mig i min seng. "Slip mig fri!", skriger jeg højt og giver mig til at vride og vende mig rundt. 

[Daud]

Da Daud var kommet ned på jorden løb han så stille han nu kunne over haven til tjenestes folkets port eftersom den var ikke nær så mange vagter som ved hovedporten og dem som var der havde var fuld koncentreret om i et par veninder han havde sendt til dem og da han var kommet igennem porten hoppede han op i en hestevogn som kørte dem ned til havnen hvor de kom ombord på et skib og hun blev puttet ind i en lille celle og da hun vågnede op havde solen været oppe i et par timer og de var langt væk fra land så og Daud var oppe på dækket og spise noget mad så det var ikke ham som først reagerede på hendes skrig men en mand fra besætningen som bare råbte mens han åbnede cellen ”holdt din kæft din tøjte ellers må jeg lære dig hvordan sådan dig hvordan man skal opføre sig” åbnede sækken og hev hende hårdt ud af sækken