Post by Goggles on Jul 31, 2016 19:30:30 GMT
- Hvad er en Pirat?
En pirat er en lovløs kriminel, enten direkte eller indirekte, forbundet med kriminalitet til havs. Dvs, man kan også være pirat, selvom man aldrig har været ombord på et pirat-skib. En bodejer på det sorte marked i Axeaman, som tjener på tyvekoster erhvervet af pirater, er derfor selv karakteriseret som pirat. Pirater er som sagt lovløse. Hvilket skal betyde, at de på intet tidspunkt er beskyttet af loven. En almindelig borger er i sin fulde ret til at dræbe en mand eller kvinde dømt for pirateri, og pirater vil aldrig blive skænket fair og retfærdig rettergang. De er fjender af Kronen og alle adelige familier.
- Hvad er en Besætning?
En besætning er alle de pirater som har en del eller en interesse i et skib og alle tyvekoster som erhverves ved brug af selv samme skib. En kaptajn er også et medlem af den pågældende besætning, og vil derfor også kun modtage en andel af tyvekosterne på lige fod med alle andre. Et piratskib er derfor aldrig ejet af en enkelt mand, men af hele besætningen som helhed. For at blive medlem af en besætning, skal man enten accepteres af besætningens Kvartermester, eller Kaptajn. Der er sædvanligvis forskellige forventninger og krav, alt afhængigt af hvilken besætning man ønsker at være en del af. Enhver mand eller kvinde er til et hvert tidspunkt velkommen til at forlade en besætning.
- Hvad er en Kaptajn?
Kaptajnen af et skib er besætningens ansigt udadtil. Altså, besætningens og skibets direkte repræsentant til omverden. Et skib og en besætning er derfor oftest kun så frygtet, berygtet, og respekteret, som dets Kaptajn. En kaptajn er valgt og ophøjet til sin position ved hjælp af et demokratisk valg imellem alle skibets besætningsmedlemmer. Det enkelte besætningsmedlem der modtager flest stemmer, vil derfor fremover blive anset som kaptajn. En kaptajn kan også blive frarøvet sin position som følge af et demokratisk valg. En Kaptajn besidder som sådan ikke megen almægtig magt til hverdag. En kaptajn og hans/hendes ordrer og ord respekteres i høj grad, men i daglig sejllas har en Kaptajn blot en administrativ rolle. Piraternes kodeks og love, erklærer dog enhver Kaptajn til en almægtig enevælde ombord på et skib, i kampsituationer og krig. Og enhver som modsiger sig sin kaptajns ordrer under sådanne tider, vil blive straffet med døden. Kaptajnerne iblandt piraterne af Praedo, er dog oftest meget usædvanlige individer. Som kommanderer enorm respekt og frygt, ikke blot fra omverden, men også fra andre pirater. Og er oftest personligheder omhyldet af fortællinger og legender, fortalt pirat imellem. Fortællinger der blot øger deres omdømme.
- Hvad er en Kvartermester?
En kvartermester er så og sige en form for "vicekaptajn" ombord på et piratskib. I takt med at Kaptajnen af et skib er besætningens repræsentant til omverden, fungerer Kvartermesteren som besætningens repræsentant til Kaptajnen. Kvartermesteren besidder derfor magten til enhver tid at udfordrer en kaptajns beslutninger eller ordrer, og er det eneste besætningsmedlem med retten til at kalde til demokratisk valg ombord på skibet. Føler en besætning at deres kaptajn ikke længere tjener deres fælles interesser, vil de derfor gå til Kvartermesteren efter råd og handling. Enhver anden fjendtlig handling mod en Kaptajn, udenom Kvartermesteren, vil derimod blive anset som mytteri - endnu en forbrydelse afstraffet med døden.
- Hvad er Piraternes Kodeks?
Pirater er som sagt lovløse, men som helhed har der i lang tid været love og retningslinjer for hvordan ting gøres. Disse retningslinjer og Love, kaldes for Piraternes Kodeks. Et form for kodeks af ære og retfærdighed iblandt selv de mest hårdføre pirater. Et kodeks som alle følger, og som dikterer bestemte medlemmers rolle ombord på deres skibe og i deres besætninger. Der findes selvfølgelig de som ikke tager dette kodeks alvorligt, men i høj grad er langt størstedelen af Axeamans pirater lydige følgere af Kodekset. Kodekset er skrevet i bogform, og bevares, beskyttes, og håndhæves, af Axeamans mest mægtige og indflydelsesrige Kaptajner. Hvoraf en af dem hvert år, betroes med opgaven om at opbevare og beskytte den. I almindelighed håndhæves kodekset af stort set alle pirater - men der findes Kaptajner og besætninger som tager disse love meget alvorligt. Og det er før set, at pirater har dræbt og destrueret andre pirater, som straf for ikke at overholde Kodeksets love.