Horror alone, brings peace of mind!

[Solomon]

Hendes behandling, endda af noget så simpelt som hans hår og hovedbund, var svær ikke at nyde. Selv for en mand som Solomon. Så den store mand tillod sig at lukke øjnene i, og blot give en smule efter for nydelsen. Læne hovedet en anelse tilbage, imens han endnu opmærksomt forestillede sig hvor hun mon befandt sig henne. For selvom han var meget opmærksom på nydelsen og sågar smerten, var han lige så opmærksom på hende. Hendes hænder og hvor de mon placerede sig som det næste, og hendes duft - som end ikke engang kunne skjules af duften af mynte i vandet. Han var, trods alt, en nøgen ubevæbnet mand i et badekar... Det var vel intet under at han også var opmærksom på sine omgivelser, og hvilke mennesker befandt sig omkring ham?
Et nærmest mageligt og sagligt smil hvilede også over hans læber, under hans overskæg. Dette var ganske rart. Det føltes som en luksus at blive behandlet og plejet således af en øjeskøn ung kvinde. En ung kvinde der, til trods for hendes profession og hvilken dedikation det end måtte kræve, alligevel syntes ganske villig til at gøre det. Han opfangede i hvert fald ingen reservationer, foragt, eller lignende fra hende. Hvilket han ellers oftest var god til at opfange, selv hos dem der levede af at skjule sådanne indtryk. Dog fornemmede han en form for... tøven... hos hende. En tøven måske provokeret af hans ar, og hans skikkelse? Måske af hans stand og postur? Uanset hvad der måtte have forsaget det, fandt han det en smule.. tilfredsstillende, næsten. Han var ikke videre tiltrukket af uskyld eller uvidenhed, men en sådan tøven måtte vel kun være et testamente til hvilken respekt og måske endda ærbødighed hun måtte føle for ham. Hvilket altid var tilfredsstillende for en mand af hans position. Et kort øjeblik var han endda også fristet til at rette på hende, og kræve at hun tiltalte ham som 'kaptain', men i stedet fokuserede hans sind et splitsekund på de hænder der gled fra hans skuldre, og ned til hans brystkasse. "Mhm.." Brummede han lavmælt, ja næsten lydløst. Både som et indledende svar til hendes ord, men også af nydelse. Solomon vendte derefter blikket mod hende. "Are they too much for you?" ... "If you wish to find another girl to take your place, I will not judge you." Svarede han hende, i en næsten høflig tone, men alligevel også med et udfordrende blik. En næsten provokerende attitude. Noget sagde ham hun ikke klagede, men det kunne da altid komme på en prøve, ikke? Der var trods alt nogle kvinder der ikke kunne udstå synet af ham. Desuden... det var ikke tiden til at fortælle om hans mere ubehagelige øjeblikke, eller forklare hende hvordan og hvorfor. Fortællinger hun da sagtens kunne få i fremtiden, hvis han skulle have hende for sig selv igen, men ikke nu. I stedet blev hans ene hånd løftet mod hende. Roligt placerede Solomon en tommelfinger under en underlæbe, og nappede derved ganske blidt i hendes hage, som en lille måde at få hendes opmærksomhed på. "But come now, my dear girl. You were to share a bit of your... knowledge.. were you not?" Denne gang en anelse mere udfordrende i sin tone, og i stedet mere granskende i sit blik. Et blik der fæstnede mod hendes læber i et øjebliks stilhed. I løbet af dette øjeblik, brugte han sin tommelfinger til at trække lidt ned i hendes underlæbe, for så at slippe hende helt, og lade hånden vende tilbage til kanten af karet igen.

[Sybbyl]

OOC: Kl. 01.17.... din lille fusker!!

Sybbyl der også selv tillod sig at slappe af til en forandring, havde sænket paraderne en hel del. Det var vitterlig en sårbar position han befandt sig i, han var ubevæbnet, og ikke mindst nøgen, omend noget sagde hende han nu nok ikke behøvede klæder for at kæmpe, selvom det nok var en praktisk detalje trods alt. Værelset var aflåst, og hele rummet osede af en beroligende varme og generel ro, der smittede af på hende uanset om hun ville det eller ej. Det var nok også derfor hun havde dristet sig til at stille det personlige spørgsmål. Eller hvad der i hvert fald var ment som et spørgsmål, men som blev fejet på det groveste af banen.
Hun spilede forarget øjnene en anelse op, over han overhovedet kunne foreslå en sådan ting!
,, Excuse me, they are certainly not too much for me! " svarede hun forarget, og kunne ikke modstå trangen til at knipse et par dråber vand efter ham, med en yderset fornærmet attitude.
Men så smilte hun skælmsk, og rykkede liidt tættere på.
,, Do I look like someone, who can't handle this? " og hævede udfordrende et bryn, alt sammen som svar til hans provokation, hans udfordring.
,, ... Besides, you're not gonna find any damn girl that's better than me, in this entire place! " - det slog hende hun havde bandet. Sybbyl havde desværre været utroligt hurtig til at tage alt for mange mindre pæne ord til sig, da hun først var kommet til Pirate Island - det var som et helt nyt sprog havde åbnet sig for hende - ,, .. Cap'n " skyndte hun sig derfor afslutningsvis at tilføje.
Da han så rørte hende, og da især lige netop den måde han gjorde det på, sad hun et kort øjeblik som pacificeret, over den intense stemning. Luften var så tyk man nærmest kunne tage og føle på den, og de isblå øjne borede sig ind i hans, indtil stemningen så blev brudt, i og med tavsheden blev det samme.
Hendes hånd der kort var stoppet med hans kærlige behandling, da han rørte hende, startede langsomt op igen, stadig ved hans bryst og mave. Men hun lod den nu glide længere ned:
,, That depends, my good Captain... "
Endnu længere ned.
,, ... What kind of knowledge exactly.. "
Blidt, pirrende, langsomt, men stødt ned af.
,, ... It is your looking for. " og med de ord fangede hendes hånd hans allermest dyrebare kropsdel - i hvert fald hvis man spurgte de fleste mandfolk - imens hun udfordrende så tilbage på ham, med et skævt lille smil. Hun var nu egentlig rimelig sikker på hvad det var han havde hentydet, men alle hans små provokationer og udfordringer, havde vækket ballademageren i Sybbyl, og han fik så sandelig kun som han havde fortjent. Desuden, han havde jo tilfældigvis betalt hende for et job, som hun tilfældigvis også var særdeles dygtig til, og hun gjorde jo altså intet andet end at udføre dette job.
Hun begyndte derfor blidt, men fast at vaske hans ædlere dele, stadig med det lumske lille smil - hvis han kunne snakke forretninger fuldstændig uhindret af dette her, så var han i sandhed en upåvirkelig mand.

[Solomon]

OOC: Kunne ikke sove Noget skulle jeg vel give mig til?

Solomon frydedes og trivedes i lyset af konfrontationer og konflikter. En karakteristik han altid havde besiddet. Ofte kunne han endda finde på aktivt at søge dem. Et form for rus der tillod ham at være i sit es, så og sige. Han var trods alt en mand der prædikede nødvendigheden af vanvid fra tid til anden, og en mand der så sandelig også kunne finde på at udvise en sådan vanvid og spontanitet. Men han var dog også en fattet mand, der køligt stirrede udfordringer i øjnene. Denne gang, var han dog ikke ligefrem kølig. Hendes mindre udbrud og fornærmede tone, var snarere underholdende og vel-modtaget, end det var truende og ildebefindende. Og som hun plaskede en smule vand mod ham, med sin fornærmede mine, blot smilte han endnu skævt, diskret, og udfordrende. Ligeledes betragtede han hende indgående og opmærksomt, næsten nysgerrig efter at finde ud af hvad hun mon kunne finde på at sige og gøre. "You seem confident.." Bemærkede han roligt efter hun havde tilføjet den rette tiltale af ham. Hagen sænket en smule som øjnene betragtede hende fra under øjenbrynene. "I'll take your word for it. And look forward to you proving it." Tilføjede han så, atter ganske udfordrende. Hvis hun i sandhed var den bedste pige dette sted havde at tilbyde, måtte hun være noget så talentfuld! Og han kunne vel ikke andet end at se frem til at se beviserne for hendes udtalelse.

Men selv med alle disse små interaktioner imellem dem - hans finger på hendes læbe, hendes udbrud, og snakken der var imellem dem - nød han endnu behandlingen ganske meget. Hun var trods alt langt fra færdig med den opgave der var sat for hende, så han kunne frydes en smule ved tanken om at det ikke ville få en ende foreløbigt. Og tilsyneladende havde nydelsen bestemt ikke nået sin ende. I stedet kunne han mærke hendes hånd glide ned under vandet, ned ad hans brystkasse og mave, indtil den nåede hans... manddom. Langt det meste af hans krop var kølig overfor berøring og smerte. Med så megen smerte allerede påført hans hud igennem tiden. Og den stadige smerte var derfor en vedvarende negativ effekt. Dog.. Så syntes han at føle nydelse og tilfredsstillelse i en langt højere grad, end han mindedes fra sine yngre dage. En positiv effekt, så og sige. Der intensiverede hans libido og nydelsen ved intim kropslig kontakt. Han betragtede hende stadig, men måtte dog sukke lydløst og med let adskilte læber, da hendes hånd begyndte at behandle og vaske ham. "Mhm.." lød det atter engang i en lidt dybere brummen... Men Solomon var dog ingen teenage dreng. Ikke en uerfaren knægt der bukkede under for blot den mindste berøring. Hvis hun ønskede at tænde hans lyst, og hærde hans lem til fulde, måtte hun arbejde noget hårdere. Men det skulle da endelig ikke betyde at han ikke nød dette! Og hans krop reagerede skam også passende dertil - med mavemuskler og et underliv der af og til spændtes blot en smule. "I'm.." En indånding senere. "Looking for information..." Lagde han ud, og betragtede hende endnu. Og modstod endda fristelsen af at flytte på sine hænder. I stedet tillod han sig at sidde og nyde behandlingen til fulde. Men dog ikke afveget eller distraheret alt for meget, fra emnet imellem dem. "Interesting things or tellings you might have heard. Things that others might prefer to be kept secret, but which you've heard regardless.." Selv hvis hun skulle spille uvidende, kendte han til kvindernes tricks og lutre ører. Hun måtte uden tvivl vide interessante ting, som han ikke vidste. Han tog en dyb indånding og lukkede sine øjne halvt i, som han strakte sin nakke en anelse bagover. "Both hands.." lød det så fra ham, roligt, men også bestemt. Og hun fik endda også et lettere udfordrende blik med på vejen.

[Sybbyl]

OOC: Hahaha jaa, det kan der måske være noget om! xD

Sybbyl smilte sirligt over den lille leg der udspillede sig imellem dem, og fortsatte den ualmindeligt grundige vask, af hvad der efterhånden nok i virkeligheden længe var tilstrækkeligt ren.
Hun ignorerede dog i første omgang hans befaling, fortsatte som før, blot tilstrækkeligt pirrende, til at være mere end den egentlige vask det i første omgang blot havde behøvet at værre. I teorien havde det her ikke nødvendigvis været en del af aftalen, men det havde omvendt heller ikke ikke været en del af aftalen. Lidt kunsterisk frihed om man ville, eller et tegn på lidt goodwill. Og så fordi hun var ganske tiltrukket af at finde ud af mere om den rødhårede kaptajn foran hende. Hun lod ham vente lidt endnu, ganske provokerende, imens hun tydeligvis funderede let over hans forespørgsel, og så granskende på ham, overvejende, men stoppede så pludselig et kort sekund, og slap ham helt, kun for at rejse sig op, og fuldt påklædt, dog lige undtagens skoene, at træde op i karret, og sætte sig imellem hans ben, med front mod ham. Karret var af en ganske seriøs størrelse, og der var så rigeligt med plads til hende, på trods af han allerede sad der.
Hun greb igen fat i ham, fortsatte hvor hun var sluppet, denne gang med begge hænder, og en noget hårdere behandling, dog ikke i nærheden af hverken hurtigt eller hårdt nok, til at lade ham komme i nærheden af nogen form for forløsning. Bare tilstrækkeligt til at lade ham vide hvad der kunne være.
,, So.. This information.. " startede hun så langsomt ud, og mødte gennemborende hans blik et kort øjeblik, dog uden at stoppe hvad hun havde gang i.
,, Say I might know a thing or two.. Or maybe not.. " fortsatte hun, uden nogen form for hast overhovedet, og uden at hverken be- eller afkræfte hans mistanke endnu. Hun så kort tilfreds ned på sit værk, i takt med hun langsomt men stødt fik den ønskede reaktion, fra i hvert fald ét af hans hoveder.
,, ... What will I get in return? " afsluttede hun så, med en let spørgende undertone, og så uskyldigt op på ham. Det her oste langt væk af hun ikke talte om hans penge, hun manglede sådan set ikke hans penge, hun manglede sådan set heller ikke flere kunder, og da især ikke af den yderst risiko-befængte slags, som det altid var, når man udvidede klientellet af de kunder der ønskede dybt hemmelige informationer. Bevares, hun skulle nok kræve ham betalt for informationerne hen af vejen, men det her handlede om han skulle overbevise hende om at hun overhovedet skulle inddrage ham i sin lille lukkede skare af særligt udvalgte i det hele taget. Det var trods alt en stor risiko for hende at tage, og hvis han virkelig ville ind i varmen - så at sige - så måtte han bevise det.
The tables were turned.

[Solomon]

Hun gjorde ikke som han sagde. Fortsatte med blot en enkelt hånd, til trods for hvad han havde sagt hun skulle gøre. I nogle få øjeblikke havde han tilladt sig at strække nakken og slappe blot en smule mere af, i nydelsen og den behagelige sensation. Men da den unge Sybbyl tydeligvis ikke gjorde hvad han bad hende om, blev han 'hylet' en smule ud af den. Han nærmest evakuerede den tilfredse og behagede tilstand, kun for at betragte hende opmærksomt endnu en gang. Hun havde jo hørt hans ord, så der måtte uden tvivl være noget andet på spil end blot hendes egen stolthed eller rebelske natur. En tanke der fik ham til at smile en anelse, som han i en svag spænding ventede på hvad hun end kunne finde på at gøre. For dette havde ikke været en del af hvad han havde betalt hende for. Beløbet hun havde modtaget havde været stort nok til at tillade alverdens 'kunstneriske udfoldelser', eller tilføjelser, men dette havde han ikke ytret. Faktisk, havde det ikke været en del af hans plan. Jovist, han skulle jo vaskes - men måden hvorpå hun pirrede og stimulerede ham, var nu meget mere end en vask krævede. Hun ville dog næppe høre nogen protest fra ham, da han selvfølgelig nød det. Og ikke mindst nød at det var en behandling hun selv havde valgt at give ham. Det kunne jo, trods alt, være udmattende at give ordrer dagen lang, ikke?
Da hun så endelig slap ham, og stillede sig oprejst, kunne han jo regne ud at der ville ske noget. Så han endnu ikke protesterede, men betragtede hende blot ganske nysgerrigt og roligt. Endnu tilbagelænet i karet, med armene hvilende på kanten. Hans ben var også strakt ud, og da hun trådte op i karet, trak han sine knæ en smule til sig, så der var rigeligt med plads til hende imellem hans knæ. Karet var stort, men heldigvis var der nu også en betydelig forskel i størrelse mellem de to. Hans egen store fysiske størrelse, og hendes mere beskedne, men ikke desto mindre passende, størrelse. Vandet skjulte ikke meget fra synet, da der ingen bobler eller brus var på overfladen. I stedet kunne Solomon ganske interesseret betragte begge Sybbyls hænder vende tilbage behandlingen af hans manddom. En behandling der fik hans puls til at stige en smule, og som fremkaldte ufrivillige spænd og sitrende bølger igennem hans underliv og mavemuskler. Men det var dog endnu intet i forhold til hvad det kunne være, og der var endnu langt vej til hans forløsning. Solomon var dog ikke grådig eller utålmodig når det kom til denne slags stimulation - så han blot nød øjeblikkene med hendes hænder mod ham, i stedet for at virke for ivrig efter forløsningen længere fremme. Denne ro tillod ham også at være ganske afslappet, til trods for reaktionen af det endnu hærdende og voksende lem.

Da hun spurgte til hvad hun ville få retur, rettede Solomon lidt på sig, blot en smule. Hænderne greb om kanten af karet, og hans brystkasse og det meste af hans overkrop, blev derved hævet og lænet lidt mere mod hende. "If you agree to share what you see and hear with me.." Han smilte lidt. "You will gain a new steady customer.." Lagde han ud, og betragtede hende lidt nærmere. Fristet til at rive hendes tøj af hende... Men i stedet røg hovedet en smule på skrå, imens han ganske tydeligt betragtede hendes krop, endnu skjult af tøjet. "Once the men and women of this Island learn that you are my favorite... Others will seek you out, and you will no longer have to rely on the whims of your customers." Han smilte igen lidt sikkert. "Women will envy you... But most important of all - not even your own Madam will dare to so much as raise a hand against you." Iblandt de tydeligvis generøse betalinger, og andre konsekvenser hans favorisering af hende kunne have... var sikkerhed måske den mest betydelige. Så snart at mændene af denne Ø indså at Solomon besøgte Sybbel oftest af alle kvinder på Øen, ville de indse at han var hendes favorit. Hans fjender ville måske lege ved tanken om at gøre hende harm, men ingen mænd af sans eller fornuft ville turde gøre hende skade.. Ikke så længe de kunne vide sig sikre på, at Solomon ikke ville kunne lide det. "I will be under the care of your capable hands.. And you will be under my protection." Udpenslede han så hurtigt derefter, for så atter engang, med et tilfreds smil, at læne sig tilbage igen i karet. "And not to mention.. With the handsome payments I'll give you, you'll have the freedom to pick and choose between jobs and customers." ... "Sounds rather fair, doesn't it?" Lød det så fra ham som han atter engang var lænet tilbage i en afslappende position. Derfra kunne han ganske tilfreds betragte den øjeskønne unge kvinde imellem hans ben, og nyde sensationen af den stimulans hendes hænder tilbød. Det bedste af det hele var måske endda hvad ikke var blevet sagt... Og at hun meget vel allerede var ved at være hans yndling. Han havde aldrig pådraget horer og glædespiger nogen særlig respekt eller identitet. "But if this doesn't satisfy you... Simply name a price, and I'll se what i can do." Han var trods alt en mand der handlede i tjenester og sølv. Hvis sølv og det øgede rygte han kunne give hende, ikke var nok... måtte en eller flere tjenester, vel være nok? Solomon nød dette lille spil og denne lille leg imellem dem. At finde ud af hvad de hver især ønskede, og komme frem til den rette handel imellem dem. Så de begge ville være tilfredse partnere i et måske fremtidigt partnerskab. Men Solomon var nu også engang... Solomon. Ligesom at hun havde enhver ret til at tilbageholde hendes informationer, så skulle den unge kvinde endelig passe på ikke at teste ham for meget. Han var bestemt ikke en tilfreds mand, når han ikke fik hvad han betalte for...

[Sybbyl]

Sybbyl lyttede opmærksomt, interesseret til hvad han havde at sige, og hvad han forsøgte at sælge sig selv med, hun var dog ikke synderligt solgt. Hun søgte ikke sikkerhed, havde hun ledt efter en sikker tilværelse, kunne hun have rejst langt bort fra den her mildest talt cursed city, og levet en stille tilværelse på landet - fundet en hårdtarbejdende, loyal farmer, måske endda stiftet sig en familie på sigt. Hvis man ønskede sikkerhed, tog man heller ikke en så enormt unødig risiko, som det var at blande sig i andres sager, og tjene godt på at sælge dem videre. Der var én eneste grund til at hun gjorde lige netop dét, og det var at hun ind imellem fik informationer der var mere værd end alverdens rigdomme til sammen for hende. Informationer af en så vigtig karakter at hun slet ikke havde ord for det, og som hun på sigt skulle bruge til ét eneste vigtigt formål. Dét vigtigste. Hun manglede sådan set heller ikke penge, Sybbyl havde intet ønske om rigdom eller magt, så længe hun kunne holde sig i live var det mere end fint. Materielle goder sagde hende intet, og hvad de andre udskud - såkaldte konkurrenter - hun havde tænkte om hende, eller om de misundte hende eller ej, kunne hun slet ikke nedværdige sig til at bekymre sig om. Han havde dog en særdeles vigtig karakteregenskab, som for hende kunne være det hele værd. Hans loyalitet, og æresfølelse. Den virkede i hvert fald til at være ganske reel, og Sybbyl havde på fornemmelsen at han var typen der stod ved sit ord. Hvilket hun ville få meget alvorligt brug for engang i fremtiden. Det var måske endnu uvist hvornår, men Sybbyl vidste af hele sit brændende hjerte at det ville blive relevant, og at han meget vel kunne være den helt rette til formålet. Når tiden var moden.
,, I don't need all of that.. " startede hun langsomt ud, og så fra sin pirrende fornøjelse, og op på ham, slap ham så helt, fordi det her nu for en kort stund var blevet et for seriøst øjeblik, til den slags drillerier.
,, I will take a smaller, symbolic payment for the informations along the way, mostly to keep the Madam downstairs satisfied, not to mention quiet, but the real payment I eventually will claim, is a favor. A big one.." forklarede hun så langsomt, og så indgående på ham.
,, No matter what it is.." tilføjede hun så, som hendes eneste, tydelige betingelse, for at det her overhovedet skulle kunne blive til noget som helst på sigt.
,, But for now - I still owe you one. So, give me a subject, what are you looking for? " - hun rettede sig lidt op, og lænede sig en smule ind mod ham.
,, Specific information on a rival? - who's planning a new raid and where? - who's comitted mutiny, or who wants who dead, and when?"
,,Oh I nearly forgot! This one is a good one, however slightly... risky. A treasuremap! Can you believe it, a freaking treasuremap!" tilføjede hun så, med et skælmsk smil, der simpelthen skyldtes en næsten barnlig begejstring over at der rent faktisk stadig fandtes noget så trivielt som skattekort. Tænk hvis der rent faktisk var hold i det. Sandsynligheden var så uendeligt lille, men alligevel tænk nu hvis! Indimellem kunne Sybbyl ikke lade være med at tænke på, om hvis hun havde været mand, om hun så ville have tilsluttet sig en besætning, og rejst verdenshavene rundt. Noget sagde hende hun ville trives på havet.

[Solomon]

"Instead of having me sit here guessing to no avail, then perhabs you should have named your price from the beginning, instead of vasting my time?" Solomon havde tydeligvis ramt helt og aldeles ved siden af, med både hans mange tilbud, og anelser - Han havde tydeligvis fejlbedømt den unge dame, og måske blot antaget hende som en af mange - og det irriterede ham. Hvilket blev meget tydeligt ved hans bestemte og aggressive ord. Et retorisk spørgsmål, som hun nok ikke gjorde klogt i at svare på, men i stedet nok blot burde acceptere. En advarsel, så og sige.. Givet så mildt og så anstændigt som Solomon kunne give den. At drukne hende i badevandet for noget så simpelt, var næppe noget han kunne finde på. Men ej heller ville han finde sig i at hun prøvede ham for meget. Solomon var på ingen måde en mand der nød at spilde sin tid. Men den slags afhang altid af situationen. Han kunne side med hende i badet hele formiddagen, betragte hende og lade hende røre ham, som de spillede deres lille leg. Men dette var forretning... og forretning var en helt anden ting end fornøjelse. Hans brystkasse hævede sig ligeledes også bestemt. Og som luften sivede ud af hans næsebor igen, nåede han atter at køle en smule ned. "You seem to know me well, and how I do business.." Kommenterede han så, imens hans hænder endnu ikke havde sluppet hverken vreden, eller kanten af karet. Ord der efter et kort øjeblik, blev fulgt af endnu et af hans diskrete antydninger af et smil. Hans blik gled fra vandoverfladen, og op ad hendes overkrop, indtil det atter hvilede mod hendes øjne. "If your information proves useful, then I will owe you a favor.. A big one. Perhabs even more than one." Tilføjede han så med et nik, som bekræftelse om at han accepterede disse betingelser. For til trods for hans stolthed, der drev ham til den selv samme vrede hun tidligere havde fået blot en nærmest ubetydelig smagsprøve af - så var han en mand af sit ord. Og tjenester var den sødeste valuta, hvis man spurgte ham. En konstant valuta iblandt mænd og kvinder der til tider kunne ende med at have absolut intet. Selv når der ikke var en eneste sølvmønt i pungen, ville værdien af en solid tjeneste, altid være den samme. Og den betydning en sådan tjeneste kunne have for en person, inspirerede ofte en form for loyalitet man ikke kunne finde andre steder.

Solomon lod hende ikke hvile for meget i hendes næsten barnlige begejstring. Eller, om hun holdte ved den, var vel op til hende. Men Solomon tog lidt bedre fat i kanten af karet med sine to hænder, for så at trække sin overkrop frem. Helt frem foran og en anelse over hende, så hun var nødsaget til at læne sig tilbage. Med mindre, selvfølgelig... at hun ønskede deres læber skulle forenes i et kort kys. "If you should ever leave this tavern, I want to know what you see and what you hear. If you should ever leave this Island, I want to know what you see and what you hear." Lød det så fra ham, næsten hviskende i hans ellers dybe og harske tone. "In other words." ... "I want your eyes and ears. Whenever I come visit you, I want to know everything of any kind of importance. Be they treasure maps, information on routes and raids, or how some drunken svine has threatened another.. I want to know everything..." Det syntes nu at være hans tur til at erklære sine betingelser, og hans pris var stejl. Solomon lænede sig længere frem, med sit ansigt ved hendes af hendes, og duftede ganske tydeligt til hendes hår og hendes hals. "Is that something you can offer me - or am I vasting my time?"

[Sybbyl]

Sybbyl rynkede lettere misfornøjet på næsen over hans lille vredesudbrud - hun mente egentlig at det var ganske meget oppe til diskussion hvem der egentlig spildte hvem's tid her - han havde vel for pokker ikke regnet med hun bare kunne plapre løs om hvad som helst til hvem som helst, hun havde mere end bare livet på spil i den her slags - forhandlinger - men hun lod hans lille udbrud slippe og sive ud, som sand imellem fingrene.

Ikke mindst fordi han accepterede hendes betingelse - hun fik det som hun ville have det, og lige netop det var hun ganske godt tilfreds med - selvom hun fornemmede prisen ville være høj, hvilket hun ganske rigtigt skulle få bekræftet ganske kort efter. Men først noterede hun hans lille udbrud i sig selv, gemte den som ganske vigtig information, et sted dybt inde i hendes mørke sind. Der var ganske rigtigt nogle der mente at rødhårede havde mere temperament, men om hans kunne tilegnes hårfarven eller ej kunne hun ikke sige, men det var dog en rimeligt væsentligt detalje, hvis kan skulle tænde af, eller være ude af stand til at tøjle sit temperament, kunne det gå hen og blive et problem. Sybbyl bed derfor omhyggeligt mærke i det, og besluttede sig for at undersøge hans omdømme lidt nærmere ved lejlighed også. Men én problemstilling af gangen.

Da han lænede sig ind imod ham, smilte hun kort udfordrende, men veg ikke, så deres læber mødtes ganske rigtigt for en kort bemærkning. Sybbyl nærmest smagte på hans læber, og følelsen af at have et så levende, varmt menneske, lige foran sig, fik hendes kinder til at brænde.
Hun lyttede så opmærksomt til hans ord, til hans betingelser, lod dem vende og dreje, vejede fordele mod ulemper undervejs.
Hun nikkede let som tegn til hun hørte hvad han sagde, at hun forstod.
,, And exclusivity...? Do you expect me to solely inform you, from now on? Cus' that could become an issue.. " svarede hun ham så, og hævede et bryn. Hun havde trods alt andre kunder der forventede informationer, så hvis Solomon pludselig kom og forlangte eneret, kunne han meget vel komme til at skulle stå til regnskab for det før eller siden, men det var omvendt selvfølgelig ikke hendes problem, og hvem vidste, måske var hans ry i sig selv også nok til at ingen turde protestere, men han skulle i hvert fald vide muligheden var der. Hun havde trods alt et par andre vigtige... kunder.. tilknyttet sig i forvejen også, men ingen der endnu kunne tilbyde hende samme .. tjeneste.. som han kunne, derfor var hun villig til at give slip på dem uden tøven, som næste del af hendes plan. Det var såmænd også bare en høflig tjeneste hun overhovedet advarede ham, så han vidste hvad han gik ind til, som sagt skulle hun nok klare sig, så det var mere om han var villig til at tage den risiko med.
Da han duftede til hende og hendes hår, bed hun sig let i læben, og lænede sig lidt tilbage i karet, svajede i ryggen så hendes forreste atributter - kun ynkeligt skjult af det gennemblødte stof - tydeligt stod frem, og smøg sine ben op omkring hans liv og klemte en anelse sammen om ham.
,, Cap'n Solomon... I am never a waste of time."

[Solomon]

Det slog Solomon mere og mere, at denne unge kvinde var lidt af et mysterium til ham. Hendes motiver syntes usædvanlige for en kvinde af hendes 'profession', og hvilke mål hun end måtte have for fremtiden, kunne han på ingen måde læse af hende. Alt i alt, syntes hun en bog lukket og forsejlet.. Desværre kunne Solomon ikke lide overraskelser og mysterier. Han brød sig ikke om hemmeligheder eller bagvaskelse. Så hendes uantastelige natur, og hvorledes hun syntes et mysterium til ham, irriterede ham en smule. Det var måske den eneste dårlige konsekvens ved at være så genkendelig og berygtet som ham selv.. Oftere end som så befandt han sig i en situation hvor en fremmed kendte ham, men ikke omvendt. Men han overlevede nu nok, i hvert fald så længe hun endnu ikke kendte alt for meget til ham. Det var vel så og sige, en fair balance, ikke? Forretninger var trods alt bedst gjort mellem ligemænd, så og sige. Og selvom magtforholdet måtte virke en del ulige imellem de to, syntes han nu det var fint. Hun ville trods alt ikke være et offer for hans vrede, med mindre hun søgte den, eller så længe hun var brugbar til ham.

Ganske rigtigt, veg hun ikke da Solomon lænede sig frem mod hende. Hvilket resulterede i, at deres læber mødtes. Ikke noget betydeligt kys eller lignende, men blot en god berøring. Og Solomon smagte skam også på hendes læber, bløde som de var. Han havde bestemt intet at klage over, og bestemt ikke da hun gav et svaj i hendes ryg, og skød hendes barm en anelse frem. Og da han mærkede hendes ben omkring sit liv, rykkede han så også endeligt mere på sig. Hænderne der havde fat i karets kant, løftede ham op. Benene fik han vendt, så han sad på knæ i karet, hvorefter han så lænede sig mere og mere ind mod hende, en anelse over hende. Med et fæstnet blik mod alt lige fra hendes øjne, til hendes hals og mund. "All I want is to be the first to hear your interesting tales... And after that, you are of course welcome to sell any information at your own leasure." Svarede han så endeligt, som han endnu var ved at læne sig mod hende. Atter engang var hun mødt med valget om enten frivilligt at læne sig tilbage, eller lade deres læber mødes. Men selv hvis deres læber skulle mødes, ville han stadig presse på for at få hende bagover. "Which I will pay for, in the form of favors.. and a symbolic payment, as you say." ... "As long as only the two of us know the details of our arrangement, it will be as the information never reached my ears." Simpelt. Han fik det hele at høre, men blot fordi han hørte disse informationer, kunne hun jo også stadig sælge dem videre. En lukrativ forretning for dem begge. Og uden større risiko for hende, så længe ingen af de to fortalte andre om deres aftale. Solomon bevægede sig atter engang. Denne gang lidt mere bestemt og voldsomt - selvfølgelig uden at gøre hende skade. Hans ene hånd og arm rakte over hendes skulder, og tog fat i enden af karet bag hende. Alt imens hans anden hånd tog et solidt tag om hendes talje under vandet - hvilket han trak en anelse i. Den store mand sendte et ganske tydeligt blik op ad hendes krop. "Do we have a deal?"

[Sybbyl]

Sybbyl blev efterhånden selv mere og mere distraheret, varmen havde en døsig effekt på hende, gjorde hende en anelse ør, hendes hud føltes brændende af det intense nærvær der blev viftet med lige for øjnene af hende, og tilfredsheden over den yderst lukrative aftale hun var ved at have fået i hus. Og så var det muligvis heller ikke helt til at sige om olien i vandet havde en lille finger med i spillet også. Alt i alt følte hun sig i hvert fald utroligt afslappet, velvillig, den ellers noget atypiske stemning og det ganske nye selskab taget i betragtning.

Et lille ufrivilligt, men ikke desto mindre tydeligt suk slap hende, da han rykkede på sig, og begyndte at læne sig indover hende. Hun lod sig langsomt glide tilsvarende tilbage, på trods af det var begrænset hvor længe hun havde plads at give af. Bare tanken om han skulle ende med at have hende imellem sig selv og karet, og hun så at sige ikke længere kunne smutte nogen steder, sendte en helt anderledes varme igennem hendes krop, og hendes øjne der allerede havde fået et lidt for sigende skær, så næsten tilbedende op på ham.

Hun lod de sidste af hans betingelser sive ind, omend hun måtte koncentrere sig en anelse for at tolke dem ordentligt. Hans førsteret kunne gå hen og blive et problem, især hvis han var væk på længere rejser, men det var noget hun måtte tage som det kom. Alt i alt var hans betingelser fair, og hun mente virkelig i det store og hele at det var en ganske tiltalende aftale de havde lavet sig her. Hun var rimelig sikker på han ville stå ved sit ord, også selvom hendes betaling - når hun engang opkrævede den - kunne gå hen og blive noget han ikke ville blive helt så.. begejstret over. Derfor var hans loyalitet af største vigtighed for hende også, og indtil videre kunne hun selvfølgelig ikke gøre andet, end at stole på han var reel nok, selvom hun nok skulle foretage sig lidt undersøgende arbejde om ham sidenhen også.

Hun mødte atter engang hans læber, denne gang noget mere krævende, og bed sig kort fast i hans underlæbe, imens hun stadig lod sig føre bagover.
De sidste ord af hans forklaring til hvordan det her kom til at foregå, var næsten volapyk for Sybbyl, og ville være ord hun først ville genkalde sig nogle timer senere, omend hun også længe havde fået essensen med - for at have det her magtfulde, attraktive og ikke mindst muskuløse mandfolk mere eller mindre imellem benene på sig, havde haft sin efterhånden ret markante indvirkning på hende, hun var trods alt også kun et menneske, og hun vred sig nu nærmest i hænderne på ham, lod villigt kjolen glide længere op af hendes krop, hvilket gik ganske uhindret for det flydende stof, indtil hun en sidste gang så op på ham med et næsten tåget blik.
,, Deal. " - og så gav hun ellers slip på den sidste smule hæmninger, og åbnede sig helt op for ham.

OOC: Skal vi lade dem holde ved det, og så ellers kalde det første del af team Sybbomon?