I dare

[Isabel Lily Faucus]

@hatter
D. 4. august, år 1513.

---

Isabel Lily skulle handle kvikt og intelligent, hvis hun skulle have nogen som helst forhåbninger om at slippe afsted til Pirate Island på egen hånd. Det var bestemt ikke velset, at en anstændig kvinde som hende tog afsted på egen hånd og så endda omkring af de lovløse pirater. Hendes familie ville sikkert hugge arme og ben af hende - nysgerrigheden tilmed, hvis det var muligt - men Isabel Lily vovede sit skind. Hun havde planlagt denne rundrejse i flere uger hen over sommeren. Nu skulle den stå.

Dækhistorien var den samme hver gang. Den var delvist korrekt; en handels-tur rundt på de forskellige øer for at opdage de uopdagede varer. Primært hendes elskede pelse. Hun havde gået med en tanke om at skabe hendes egen lille forretning iblandt de adelige. Finde og videresælge de fineste pelse hun fandt, men det var nok ikke et erhverv for hendes titel. Derfor forholdt hun det endnu en hemmelig lille drøm i maven.

Skibet havde hidtil sejlet fra Bellock til Felcherely, hvor hende og besætningen ombord have holdt et stop og gjort nogle indkøb. Herfra havde Isabel Lily afgivet et ønske omen fridag og den blev brugt på at forsvinde sporløst til Axeaman på Pirate Island. Det var ikke første gang hun satte støvlerne på øen. Nok nærmere den tredje eller fjerde. Hun søgte hurtigt imod Det Sorte Marked. Hun bar en længere beige kjole, et par brune høje snørrede støvler og en beige kappe over. De lyse, bløde bølger af hår hang yndigt over skulderne som altid, men for en sikkerheds skyld,så havde hun stadig kappen trukket over det bagerste af hovedet. Hendes lille lædertaske med sølvmønter var bundet sirligt fast omkring hendes liv og drejet rundt, så det blev gemt væk under kappen.

[Deleted]

I dare

"No discount for you, Stumpe!"

Teuta stod over for en af de mindre kaptajner ved Axeamans havn. Han hed Stumpe eller Dumpe eller sådan noget. Hun besværrede sig sjældent med at huske de mindres, af dems, navne. Det kunne ikke betale sig. De blev alligevel udryddet før eller siden. De kunne heller ikke få ting skrevet på regningen, sådan som de mere indflydelsesrige kaptajner kunne - og det udelukkende fordi, at hun ville sikre sig at få sine penge.

"Nej, du kan ikke få rabat. Du kan ej heller få det skrevet på regningen." lød det skarpt fra Teuta, som havde sat hænderne i siderne. Hun var, i dagens anledning (det vil sige ingen), iklædt et par stramme, brungrå lærredsbukser, en hvid skjorte, korset til at holde det hele på plads og et par høje, brune støvler. Hendes læber blev til en smal, utilfreds streg. Nej, Teuta var ikke dum. Langt fra dum. Det kunne simpelthen ikke betale sig at skrive ting på regningen for ham, for han ville alligevel blive taget af kystvagten i nærmere fremtid, og så ville hun aldrig se sine penge igen.

Teuta pegede mod døren. Hun så på denne mand, Stumpe-dumpe-whatever, med et blik, som så hun på et ulækkert insekt. Han traskede slukøret ud, for han vidste godt at når Queen Teuta første havde sagt 'nej', så blev det ikke anderledes. Og at forsætte ville være at lege med ilden. Da han havde forladt hendes 'kontor', gik hun selv ned af trappen, gennem krolokalet (som lå under hendes kontor, men heldigvis ikke under hendes lejlighed) og ud på gaden. Hun havde en rundte, som hun altid gik hver dag - når hun ellers var hjemme. Det gjorde hun for at tjekke op på ting, så folk ikke snød hende. De var trods alt Pirater...

[Isabel Lily Faucus]

'Skepsis' var ikke ordet, der nu kunne beskrive den lille, petite blondine. Det var nærmere 'spændt' eller 'nysgerrig', men med et twist af sans og fornuft - Pirate Island var ikke for sarte sjæle. De store, blå øjne tog et kig rundt omkring hende; hvor var hun henne? Det har sted havde hun ikke i sin errindring og det var en skam. Noget var lavet om eller flyttet rundt. Isabel tog en dyb, men lydløs, indånding og trak kappen helt væk fra de bølgede lokker for at fået bedre udsyn. Nå ja, og lidt mere luft til hovedet. Lidt mere overskud. Lidt mere overblik. ,, Undskyld mig!", råbte hun ud, som en mørkere, lille kvinde med en forbinding omkring venstre øje kom vandrende forbi hende. Hun så ualmindelig vant ud i omgivelser og Isabel tog derfor chancen - for ærligtalt, selvom det var lidt tys-tys, så spurgte hun langt hellere en kvindelig pirat om hjælp end en mandlig. Det lå nok bare i den menneskelige natur, kom hun frem til.

Isabel små løb de sidste par skridt hen til kvinden og endte foran hende i en lettere besværet vejrtrækning. Hun løb ikke så ofte, men hun vidste at hun skulle nå Det Sorte Marked i dag. ,, Du ved vel ikke hvor jeg kan finde ..", hun sank en lille klump, men påsatte et koldt ansigt ,, Det Sorte Marked?", endte hendes spørgsmål så ud i. ,, Eventuelt jægere og pelshandlere. ", tilføjede hun så og tog sig nu et par sekunder til at betragte kvinden foran hende.

[Deleted]

I dare

"A friend can betray you, but an enemy will always stay the same."

Teuta gik videre på sin rundte. Nikkede til folk, men kun enkelte fik et af hendes sjældne smil. Eller det var måske en overdrivelse, kun én fik det smil. Resten måtte tage sig til takke med en vranten grimasse, og til de heldigeste, et høfligt nik. Hun var på hjemmebane her. Hun var respekteret. Og sjældent vågede nogen at tage kampen op imod hende alligevel. Hun indgød frygt, eller i hvert fald respekt, i folks hjerter. De flyttede sig for hende, når hun kom gående. Der var ikke en sjæl her på Det Sorte Marked, som ikke vidste hvem hun var.

Og dog. En kvinde som så ret out of place ud, henvendte sig til Teuta. Hun havde egentlig bare tænkt sig at gå videre uden at reagerer, men den anden var mere stædig end som så. Det var nu helt tydeligt, at hun ikke var her fra egnen. Da den anden kvinde, iført beige(?), nåede op på siden af hende, sagtnede hun selv farten og stoppede til sidst op, da kvinden stod foran hende.

Teuta løftede et øjenbryn spørgende. Munden gjorde en irriteret krumning. Hun brød sig ikke om at blive forstyrret. Hun var glad for sine rutiner, og sværgede højt og helligt til dem. De var vigtige for hende, for at kunne holde sammen på sin hverdag og sig selv.

"Det Sorte Markede?" Det eneste synlige, højre øjnbryn skød lidt længere op i panden. Teuta blottede sine gullige tænder i et smil. Jo den anden var bestemt ikke herfra. Hendes tænder var for pæne.

"Du er vidst ikke herfra er du?" sagde Teuta med et vidende smil, og slog ud med armene "Det her er Det Sorte marked." Denne fremmede vidste ikke engang hvem hun var. Det fik Teuta til at le. Så denne kvinde vidste ikke, hvem hun var? Det skulle der nok laves om på!

[Isabel Lily Faucus]

,, Korrekt.", lød der i et pust fra den lille kvinde, som piraten foran hende gentog destinationen. Dog noget mere spørgende end Isabel havde håbet på. Ville kvinden benægte at hjælpe Isabel frem? Hendes tanker begyndte at spinde. Helt sober, så hun jo heller ikke ud hende her piraten der stod foran hende. Hun så medtaget ud, men havde en sær form for aura af magt omkringhende. Magt og selvsikkerhed. Isabel fik hurtigt fornemmelsen af, at hun bestemt ikke skulle forstyrre hende mere en højest nødvendigt.

,, Nej, jeg er fra oppe nordpå. Jeg er blot meget fascineret af hvad Det Sorte Marked har at tilbyde til min handel af pelse hjemme på gården. Det skulle være ganske fornuftige priser her oven i købet og når man blot er skrædder, så anser jeg dette for at være det passende sted for mig, at handle ind. Har du noget imod dette?", det var skam med vilje at hun tiltalte piraten som var de dus, for det dummeste træk ville nok være at præsentere sig selv fra den formelle side. Alle kneb gjaldt vel her.

Dett var simpelthen Det Sorte Marked? Isabel slog blikket op og havde i al sin hast i at fange damen, slet ikke opdaget at hun stod her hvor hun stod. Et glimt af glæde skinnede igennem de blå øjne, hun vendte atter ansigtet ned imod kvinden og sendte hende et lettet smil. ,, Og pelshandlerne, mere præcist?", det var det sidste hun manglede, før hun kunne sætte jagten ind.