Nothing is true, everything is permitted!

[Sybbyl]

The Black Market
Callling: Daud
D. 8. august 1513, kl. 21.51

---

Sybbyl så sig omkring på den lettere øde markedsplads, der var dog aldrig helt stille her, og hun var langt fra alene, men de få ensomme sjæle der bevægede sig rundt omkring, passede alle sammen deres eget, ligesom hun også selv gjorde.
Hun ledte efter en lejemorder, ved navn Corvo, hængt mand Corvo, som hun havde prøvet at komme i kontakt med, igennem en fælles bekendt. Hun skulle høre noget mere om hans... ydelser... Hun havde måske et job til ham, men først var hun nødt til at se hvad han var for en. Hun havde fået at vide hun skulle møde op her, efter mørkets frembrud, men hun anede ikke om kilden havde været reel, så i teorien kunne hun sagtens være blevet brændt af.
Der var så mange rygter omkring personer her på stedet, at det ikke altid var til at holde sandhed og løgne fra hinanden. Hvis der var nogle steder hvor én fjer kunne blive til ti høns, så var det Pirate Island. Men måske havde han potentiale, det måtte hun finde ud af, hvis hun altså overhovedet fandt ham.
Sybbyl skuttede sig kort, og trak den tunge kappe lidt tættere omkring sig. Sommeren havde ladet vente på sig, og der var en mild brise i luften her til aften, der bragte duften af havsalt med sig, så intenst at hun næsten kunne "smage" saltet. Sybbyl elskede den lugt.
Sybbyl bevægede sig langsomt afsted langs nogle af de sparsomt oplyste, og i øvrigt helt nedpakkede boder.

[Daud]

Daud eller hængt mand Corvo som han var lige nu han med den røde frakke sæk over sit og et reb om hans hals så han lignede en person som var hængt og han stod oppe på et tag og så ned på en kvinde med et hvidt ved navn Sybbyl noget med b hår som havde prøvet at komme i kontakt med ham højt sandsynlig for hun ville have ham til at udføre et job for hende men man kunne aldrig være sikker på hvad hun virkelig ville så han havde brugt det meste at dagen for at finde så mange informationer om hende han kunne få om hende så han var sikker på det var en nybegynder som ville have så de kunne blive berømt hurtigere uden rigtig arbejde og han fik øje på Sybbyl og hoppede ned fra taget og gik meget målrettet mod hende bag fra og hev en lille tynd kniv frem og da han kom ved siden af hende lagde han en arm om hendes liv og satte kniven til hendes side så ingen ville lægge mærke til det og hviskede men det var hurtigt ”lad som om jeg er en kunde og hvis du noget som helst andet er du død forstået” han gjorde sit bedste for at gøre sit bedste for at gøre hængt mand Corvo så en mystisk som overhovedet muligt

[Sybbyl]

Sybbyl hørte de ellers næsten lydløse skridt bag sig, men for sent, sekundet efter havde hun en mand bag sig, en arm omkring sig, og en kniv i siden. Sybbyl's temperament kogte med det samme, godt nok havde hun hørt han var utilregnelig, men det her var næsten en fornærmelse.
Til gengæld havde hun da fundet den rette mand, eller han havde måske fundet hende, men uanset hvad, så mission complete i første omgang!
,, Det bliver meget svært at lave forretninger med dig, Corvo, så længe den kniv skal være der.. " hvislede hun advarende, men foretog sig ellers intet endnu, andet end at hun lod som ingenting, ligesom han havde bedt om, imens hun skiftede retning en smule, og trak dem begge to hen mod et noget mere afsides, rolig del af markedspladsen.

[Daud]

Daud trak bare på skuldrene og hviskede tilbage ”du har vel noget som gør dig sikker at arbejde dine jobs Sybbyl og jeg vil ikke blive hængt igen” han lod hende styre dem til en mindre befolket del af markedspladsen det var alligevel der han havde planlagt de skulle have deres lille samtale og da de kom til en lille butik lukket som var mere et telt så ingen kunne se ind og gik ind med Sybbyl inde i selve teltet var der ikke så meget andet end kasser og satte kniven væk og gav slip på hende og sagde roligt ”så vil du have jeg skal gøre for dig Sybbyl” og han satte sig på en kasse han havde på fornemmelsen at hun ville have nogen dræbt det hvad de fleste ville have fra Corvo men måske var han heldig at hun ville have ham til at gøre noget nyt

[Sybbyl]

,, Bare rolig, jeg er skam ingen trussel - så længe man behandler mig ordentligt! " forsikrede hun, og da han slap hende, knejsede hun lidt i nakken, og børstede et par usynlige rynker af kjolen, for så at vende sig om og betragte herren der sådan havde sneget sig ind på hende.
Han så ganske rigtigt noget hængt ud, men Sybbyl troede ikke så spøgelser, myter eller overtro, og antog derfor det var en del af hans look - udklædning om man ville. Men uanset havde det i hvert fald en imponerende effekt, og hun var sikker på han var et rædselsvækkende syn for de stakler hvor han måtte blive det sidste de så.
,, Ja jeg har ganske rigtigt et job til dig. Et helt og aldeles fortroligt job.. " startede hun så ud, og kastede en lille lærredssæk over til ham, fyldt med mønter, for at understrege seriøsiteten af hendes forespørgsel. Hun skulle være sikker på hun havde hans loyalitet til fulde, før hun kunne forsætte med at forklare hvad det drejede sig om.

[Daud]

”Sagde den præst til heksen på bålet” svarede han bare tilbage til hende han tog selv et mere grundigt eftersyn på hende hun havde en meget smuk krop selvom han ikke rigtig syntes om det hvide hår han havde nemlig hørt at hvis man var under 50 og havde hvidt hår var man resultatet at en lidt for tæt søskende forhold men det havde han også hørt fra den meget lille fiskerby han kom fra hvor de troede at krudt var lavet af fisk så det var måske forkert information så måske skulle han se hvad hun kunne når han var Daud og han greb lærredssæken og kastede den tilbage til hende og sagde ”alle mine jobs er fortroligt selv hvis du ikke har nok til at betale mig forbliver denne samtale mellem os to” det var bare en standard han holdte det gjorde en hel del for ikke at få de små jobs med næsten ikke betaling af det

[Sybbyl]

Sybbyl kunne ikke lade være med at smile en smule, over dén kommentar.
Nå ja, man kunne vel ikke ligefrem bebrejde ham at være forsigtig i hans erhverv, det kendte hun jo sådan set også godt lidt selv til. Forsigtighed var altafgørende, når man tog sig betalt for noget der ikke var lige velanset af alle!
Sybbyl greb så den lille lærredssæk der kom retur, og hævede en anelse spørgende et øjenbryn.
,, Nuvel. " startede hun så ud, og vejede kort sækken med mønterne i hånden, mest af vane.
,, Jeg skal bruge information om en familie. En bestemt, adelig familie. Jeg kan af... visse årsager.. ikke selv komme dem nær." startede hun så, og fortsatte dernæst: ,, Ergo jeg har brug for en anden, mere... diskret.. person. Vi snakker altså ikke noget mord eller noget - i hvert fald ikke lige med det samme. Udelukkende informationer. Yderst vigtige informationer. " forklarede hun så langsomt, og holdte nøje øje med ham undervejs som hun talte, studerede nøje hans reaktioner. Hun vidste han tog sig betalt for mord og sikkert også det der var værre, men hvor vidt han egentlig var i stand til at gå i et med skyggerne og finde nyttige informationer uden at blive bemærket, vidste hun faktisk ikke om var en del af hans job.
Men det kunne jo i hvert fald komme an på en prøve, og uanset hvad, mistede hun i hvert fald ikke noget på at spørge.
Hun kastede atter engang lærredssækken over til ham. ,, Der burde være så rigeligt til det jeg søger, her. " udbrød hun så, fordi det på en måde tvang ham til enten at acceptere, eller sige nej tak til jobbet.

[Daud]

Han sad helt roligt imens hun talte så hun ikke fik nogen ideer om hvad han tænkte men han var faktisk overrasket hun ville ikke have ham til at dræbe nogen med det samme men samle information om dem det var faktisk længe siden han havde fået sådan et job så måske kunne det her blive et sjovt job og han greb lærredssækken igen og sagde ”hvis du havde andre muligheder ville du ikke have kommet til mig i første omgang så drop det jeg ville gøre det selv men kan ikke vi begge ved det på forhånd ligesom dine kunder ikke taler om hvor godt du er en jomfru” han var for professionel for at kun bruge skyggerne til at komme rundt i han brugte langt mere lyset ingen ville jo spørge en maler som var betalt for at lave kunst for en rig familie især når den maler tog over halvdelen at prisen for sit arbejde hvis den familie gav ham husly og mad imens han lavede deres kunstværker og han sagde en smule utålmodig ” før jeg acceptere jobbet skal jeg vide hvilke familie du taler om og hvad for en slags information du vil have for hvis du vil have at vide hvem sover med hvem i en af de store familier kan jeg sige med det samme der er langt fra nok her i til at betale mig for det”