[Åben tråd] Homesick.

[Abigail "Aryx" Atwood]

ABIGAIL "ARYX" ATWOOD

Handelskvinde fra Highanger, Limesia.



17:14,    9. august,    1513

Limesia havde befundet sig i horisonten alt for længe, og Abigail stod utålmodigt ved rælingen og holdt øje med øen, som langsomt kom nærmere. Der lå en nostalgisk ro over hende, da Highanger blev synlig og de sejlede ind i bugten. Vinden blev straks mere stille og bølgerne mindre. Da de kom tættere på kajen kunne Abigail ikke holde sig tilbage længere, og glæden over gensynet eksploderede i hendes bryst. Hun hoppede op på rælingen og sprang ned på kajen før skibet havde lagt til. Foran hende lå hendes barndomshjem og hendes elskede by. Abigail vendte sig hurtigt tilbage mod skibet, og missede med øjnene da hun blev blændet af den dalende sol.

På skibet var besætningen i gang med at lægge til kajen, og hun fortrød straks at springe ud. Hun havde også opgaver under fortøjningen. Kaptajnen fik dog øjenkontakt med hende og viftede hende væk. Han vidste heldigvis hvor meget hun havde glædet sig, og et taknemmeligt smil bredte sig på hendes læber da han befriede hende, og hun løb hastigt ind mod havnen. Hun sprang let og rutineret fra side til side, for at undgå at skubbe nogen i vandet på sin vej. Det var sket før, og det endte aldrig godt.

Abigail trak dybt duften af havnen ind, som var en blanding af frisk træ og havsalt. Hun forbandt denne duft med hendes hjem, og vigtigst af alt - hendes fader, Thomas. Hun havde ikke set ham eller hjembyen i 6 måneder, hvilket var den længste tid hun nogensinde var gået uden ham. Hun savnede ham sådan, og kunne knapt blive i sit gode skind af længsel og glæde over gensynet med den familiære havneby. Selvom hun helst ville sprinte hjem til det lille hus i udkanten af byen, hvor hendes syge fader var sengeliggende, så ville hun først kigge forbi byens lille marked og købe lidt mad hjem til ham.

Hun sagtnede farten da hun kom ind i den travle gade, og med et bredt smil som hun ikke kunne skjule vandrede hun ned forbi de mange boder. Hun hilste på få, som genkendte hende, og stoppede med jævne mellemrum for at købe en pose æbler, frisk kød eller hvad hun ellers fandt nødvendigt. Få af de andre købmænd smilte stort tilbage da de så den unge kvinde, og spurgte hende om rejsen havde været god. Det havde den ganske vidst, og Abigail svarede tilfredst, at de havde bragt mange spændende ting med sig tilbage.

For 6 måneder siden var hun rejst ud af Praedo med sin lille besætning, for at besøge de nærliggende nabolande og bringe nye varer med hjem. Det havde været den længste og vigtigste rejse hun havde været på siden hun overtog forretningen, men hun var ganske tilfreds med det udbytte hun havde bragt med hjem. Nu skulle det blot afsættes og pengene skulle tjenes ind.