Post by Goggles on Jul 7, 2016 13:54:38 GMT
Praedo befinder sig i en tidsalder, og med en teknologisk og kulturel udvikling, inspireret af det 16. århundrede. Nærmere bestemt det tidlige 1500-tal. Til dels karakteriseret som et skift fra middelalder til renæssance, eller en blanding af begge.
- Der er ingen elektricitet eller nogen som helst form for strømforsyning. Ej heller er der gas eller trykluft. Gader, stræder, rum, osv – oplyses om natten af stearin eller olielamper. Mest betydningsfuld for Praedo er hvalolien og olivenolien. Jagten på hvaler og olien derfra danner rammerne om en ganske betydningsfuld forretning i Praedo Øerne.
- Enhver større by i Praedo har et kloak- og vandsystem. Imens mindre byer og landsbyer blot besidder en enkelt eller to brønde.
- Krudt(black powder) findes, og det samme gør kanonen. Kanonerne ser man som en del af større byers forsvarsværker, men i højest grad ombord på de mange skibe der sejler i vandene omkring Praedo Øerne. Der findes ikke rifler eller pistoler af nogen art, og kanoner i alle dets størrelser, er de eneste skydevåben udover armbrøst og bue og pil.
- De primære våben for soldater og riddere er middelalderlige, og varierede slag- og sværdvåben. Skjolde, brynjer, og kapper er prydet med våbenskjoldet af den adelige familie de tjener. Det er bestemt ikke ualmindeligt at se en ridder beklædt i fuld pladerustning, eller dekoreret med guld og sølv. Den almene soldat bærer dog mere brynje end plade, eller blot læderharnisker og slagskofter. Mange soldater er sømænd, da de fleste krige og slag udkæmpes til havs. Og dertil er pladerustning sjældent særligt praktisk.
- Lige så stille er finere mekanismer opfundet, og endnu udviklet. Her tales der om urværk og låse, samt mere sofistikerede mekanismer.