Post by Goggles on Jul 9, 2016 17:40:35 GMT
Videnskab og lærdom er et ganske vigtigt aspekt i mangen en Praedonianers liv. Hele adelige familier er dedikeret til en sådan søgen efter oplysning, og der findes skoler der er villige til at dele en sådan visdom. Videnskaberne der findes i Praedo Øerne er igen inspireret af 1500-tallet, men kan sagtens afvige på visse punkter.
- Lægevidenskaben er næsten nøjagtigt som i 1500-tallet. Man fristes næsten til at sige, at 3 grundsøjler dominerede lægevidenskaben i sin tid; igler, bly, og amputering. En almindelig praksis er at anbefale syge at lade sig bløde, eller suge af igler – da udskillelsen af blod mentes at hjælpe mod mange ting. Bly er også flittigt brugt mod mange lidelser; lige fra barnløshed til sindssyge. Men til trods for den meget invasive og aggressive lægevidenskab der praktiseres, er succesraten ganske stor, og videnskaben i sig selv er endnu meget respekteret for dets videnskabelige fund. På trods af at være ganske ny. Læger er ofte karakteriseret ved storkemaskerne de bærer, med deres lange næser og filtre.
- Modsat den typiske lægevidenskab, er urter en gammel og langt mindre aggressiv videnskab. Urtekyndige er endnu aktive i Praedo Øerne, til trods for fremgangen hos den nye og mere aggressive lægevidenskab. Og foretrækkes af de som endnu mangler tiltro til en mere moderne fremgang. Det kaldes også heksekunst af nogle, da dets praksis ofte hægtes sammen med et klassisk billede af den vortede eneboer i skoven.
- Alkymi er en anerkendt videnskab i Praedo Øerne, men kun praktiseret af ganske få. En eksperimentel, filosofisk, astronomisk, og kemisk videnskab. Ofte defineret ved ønsket om at forvandle almene metaller til ædle metaller, eller at finde en videnskabelig kilde til evigt liv. Det er lykkedes at forvandle bly til guld, men ikke i mere end en enkelt dag, inden det forvandles tilbage igen. Alkymi er en ualmindelig kompleks videnskab, der søger både at forstå, definere, og kontrollere naturens og universets grundsten og struktur. Videnskabens aspekter og de som praktiserer den betragtes i bredt omfang som at være farlige.
Matematik, Astronomi, Metallurgi, og mange andre videnskaber findes også i Praedo Øerne.