Be My Guest [tagget: Isabel]

[Celeste Avelia af Limesia]

Jeg bevæger mig i et roligt tempo ad den store vej ned mod havnen. Min kære moder har bedt mig om at hente vores gæst; Isabel, og jeg har lydigt accepteret. Min moder er en bestemt kvinde, man skal så absolut vælge sine kampe med hende. Det er nu heller ikke fordi, at jeg ikke gider - det er trods alt en udmærket undskyldning for at komme ud af huset. Og havnen er trods alt mit yndlings sted. På trods af mit rolige tempo, når jeg hurtigt ned til havnen, hvor jeg finder mig til rette tæt på stedet, hvor jeg forventer at Isabel's skib vil lægge til. Det virker som om, at jeg er kommet i god tid, for hun er endnu ingen steder at se. Et let, tilfreds smil pryder mine læber og blikket i mine øjne er drømmende, da jeg ser ud mod havets horisont. Jeg længtes efter at sejle, hvorhen er lige meget, men jeg savner sådan at opleve havet fra et skib igen. 
Mit sølvgrå hår bevæger sig vildt i vinden, da en havbrise bevæger sig ind over havnen. Bølgerne slår voldsomt, og en tydelig brusen kan høres. Jeg kaster et blik op på himlen, da en flok ivrige måger flyver afsted. De har vel fundet sig et bytte, sikkert rester fra nogle fiskere. Omkring mig myldrer det med mennesker; nogle har travlt med at laste skibe, andre handler - og der er endda børn, som bruger havnen som deres legeplads. 

[Isabel Lily Faucus]

Isabel havde glædet sig til at ankomme til den ø, som hun aldrig havde besøgt. Hun havde eller flittigt rejst rundt, primært for at handle med pelse, men bestemt også for at være social. Det lagde hun meget i, ligesom at hele Faucus slægten var kendt for deres imødekommende og varme sjæle. De forsøgte at holde sig venner med alle. Fikman gode forbindelse, så kunne de give gode muligheder senere hen i livet og derfor spillede Isabel Lily højt og helligt på den note lige pt.

Skibet var ved at ligge til havn og Isabel havde vandret ud på dækket så hun stod med godt udsyn over øen som de langsomt nærmede sig. Solen stod skarpt over land og Isabel måtte sætte en hånd op foran øjnene for at afskærme sig fra de hårdeste stråler; så kunne hun rent faktisk se hvad der foregik inde på land. De langde anker og sagerne begyndte at blive båret fra skibet. Isabel stod et øjeblik og dannede sig et overblik, indtil at hun fik øje på en ung kvinde med de fineste skinnende grå hår, som hun nogensinde havde set. Hun så afventende ud og Isabel vurderede at dette måtte være Celeste; datteren, der skulle komme og hente hende. Hun hoppede selv af skibet i nogle lange og spændte skridt, indtil hun nåede helt hen til Celeste og sendte hende et lidt blussende smil ,, Godformiddag. De må være .. Celeste. " - ,, Jeg er Isabel Lily af Faucus og wauw..", et par store øjne blev slået rundt omkring på naturen der omgav byen i det fjerne ,, Her er smukt.", lød der forgabt fra den lille blondine.

[Celeste Avelia af Limesia]

Et stort skib er nu ankommet, og til min fornøjelse er det endnu et skib med Limesia's mærke på - det er dog ikke et usædvanligt syn, for langt de fleste både er bygget af vores bådbyggere. Folk jeg har umådeligt meget respekt for. Jeg venter tålmodigt, imens jeg holder et vågent blik på skibet. De er først og fremmest ved at laste varer af, men dér midt i menneskemængden kommer en ung kvinde gående - en kvinde af et royalt udseende, og jeg går derfor ud fra, at hun er min gæst. At hun går imod mig, bekræfter blot min tanke. 
Jeg skifter min afslappede holdning ud med en mere stolt, som jeg har lært at man bør, når man møder andre adelige. Det giver sådan et godt førstehåndsindtryk - siger min kære moder altid. Et venligt smil formes på mine læber. "Godformiddag - Ja, jeg er Celeste", jeg nikker let som hilsen, for derefter af betragte hende med et studerende - og ikke mindst nysgerrigt - blik. Hendes store øjne og næsten vilde blik, får mig til at fnise svagt. Har hun aldrig været på denne ø før? Så går det op for mig, at jeg nok ville se lige sådan ud, hvis det var mig. Og jeg må give hende ret; her er så absolut smukt. "Velkommen til Limesia",  min stemme har en næsten overdreven tone, "Er der noget De ønsker at se før middagen?". Jeg har lovet at vi ville være tilbage før middagen, som egentlig må starte om ikke så frygteligt længe - men med hendes blik, må hun da næsten være mere opstemt på at opleve øen her, og så vil jeg med glæde vise hende den. 

[Isabel Lily Faucus]

Faucus var også smuk; Isabel Lily elskede sin egen ø, men der var nu noget yderst fascinerende over alt det nye og det uopdagede. Lige pt. var det eneste hun kunne se, i forgrunden, en havn. Det der virkede som en større én af slagsen. Selv holdt hun meget af at befinde sig på Faucus’ havn, så hun følte sig godt tilpas her. Det havde nok noget at gøre med den friske havluft og bare det at man kunne stå og kigge ud over verdenshavet. Det var en fantastisk fri følelse.
Isabel fik en velkomst og dertil så hun atter imod Celeste og smilede ,, Tak.”, svarede hun blidt. ,, Jeg har aldrig været her før, så jeg har desværre ikke det store kendskab til hvad øen har at byde på. Har De noget at anbefale?”, spurgte hun Celeste om, for hun ville bestemt få brug for en guide, hvis hun skulle rundt på øen.

[Celeste Avelia af Limesia]

Et noget større smil dukker op, da Isabel spørger mig om, hvad der er værd at se. Det er en fantastisk undskyldning for at komme lidt på eventyr. "Ja, lad os starte med at tage på markedet og se!", siger jeg frygteligt hurtigt, og uden at vente på hende, går jeg hurtigt afsted. Det går dog hurtigt op for mig, at jeg hellere må sørge for at hun er med. Så jeg ser kort tilbage og sender hende et undskyldende smil, samtidig med at jeg sætter farten lidt ned. 
Vi går ind ad en mindre gade, for derefter at dreje igen - denne gang ind ad en mindre gade. Husene her er tætbyggede, men relativt pæne. Highanger er trods alt ikke den mest fattige by. Foran os dukker der nu et større torv op, hvor der er fyldt til randen med mennesker og boder, med at fra fisk til grønt og stof. Et sted sidder der endda også en og spiller musik. Jeg ser kort på hende igen, for at se hendes reaktion - hvis hun ikke synes at dette er interessant, så er der ingen grund til at blive.