Post by Celeste Avelia af Limesia on Sept 18, 2016 19:47:27 GMT
Solen står højt på himlen og sender varme ned over havnen, som ellers bliver godt blæst op af den friske efterårsvind. Klokken er kun lidt over middag; men havnen bærer alligevel præg af, at de fleste spiser frokost nu. Flere steder på kajen er grupper af mennesker samlet. Jeg har også selv lige spist endnu en af de overdådige middage, som vores kok så ofte serverer. Min moder har været efter mig med alle sine brokkerier gennem hele middagen, så jeg besluttede mig hurtigt for, at forsvinde for en stund. Bare lige et par timer, så er hun forhåbentlig færdig med at være i sådan et dårligt humør. I virkeligheden er hun nok bare bekymret, som alle mødre er, men noglegange er det bare ikke til at holde ud!
Hætten på den lange, mørke kappe jeg bærer, bliver ved med at blæse af, så jeg har ladet den forblive nede. Det gør dog at mit hår bevæger sig vildt rundt, og jeg må gang på gang rette på det. Det stopper mig dog ikke i at nyde udsigten ud over havnen. Jeg bevæger mig i rolige bevægelser afsted langs med havnen, betragter hvert skib og smiler til de enkelte mennesker, som også smiler til mig.
Jeg når efterhånden ned i den ende af havnen, som er mindst brugt af sømændene. Her er mere stille, men alligevel ikke tomt for mennesker. Alleryderst ligger et skib, som tydeligvis har taget del i mange kampe til søs. Jeg stopper op foran det for, at betragte det med et drømmende blik. I mine tanker kører der tusinde historier på højtryk, omhandlende dette skibs krigs skader.
Hætten på den lange, mørke kappe jeg bærer, bliver ved med at blæse af, så jeg har ladet den forblive nede. Det gør dog at mit hår bevæger sig vildt rundt, og jeg må gang på gang rette på det. Det stopper mig dog ikke i at nyde udsigten ud over havnen. Jeg bevæger mig i rolige bevægelser afsted langs med havnen, betragter hvert skib og smiler til de enkelte mennesker, som også smiler til mig.
Jeg når efterhånden ned i den ende af havnen, som er mindst brugt af sømændene. Her er mere stille, men alligevel ikke tomt for mennesker. Alleryderst ligger et skib, som tydeligvis har taget del i mange kampe til søs. Jeg stopper op foran det for, at betragte det med et drømmende blik. I mine tanker kører der tusinde historier på højtryk, omhandlende dette skibs krigs skader.
